Brev fra Savage Rose
Kære alle sammen. Det har været en hård og sørgelig begyndelse på 2010 for den store verden vi lever i. Krigshærgen, racisme, stigende fascisme med indskrækning af demokratiske rettigheder, voldsomme naturkatastrofer og moder jords skrig om hjælp. Og som altid, går det ud over de steder på jorden, hvor de fattigste mennesker lever.Og endnu engang har vi været vidne til grådighedens sammensvorne der regerer, og ikke kan og vil løse problemer, der ikke passer ind i deres regnskab. I de senere år, er der også sket en begrænsning for udviklingen af den nyskabende kunst og kultur. Det kan i sammenligning med de store katastrofer virke som et luksusproblem, men hører med i den større sammenhæng. En overordnet strategi, også kaldet “Den Ny Verdensorden”, har sin interesse i denne forandring. (”Ordnung muss sein” hed det for nogle år siden.) Samlebånds film og ditto musikunderholdning til hurtig indtjening for industriernes bagmænd styres,og serveres i vanedannende mængder som fastfood, og er hovedernæringen til den kulturhungrende befolkning overalt på jorden. Kunstneres værker er uhindret blevet smidt ud til almindelig gratis hamstring på internettet, og der er fejet grundigt efter dem. En koldblodig spekulation i at fremkalde immunitet overfor død og vold, bliver gjort attraktive, og udstillet på disken i legetøjsbutikken. Man ku blive ved med at skrive om de forfærdelige følger af alt dette, og meget meget mere, og de fleste af Jer ved det jo godt i forvejen. Savage Rose har spillet små og store koncerter i 2009, og alle var fantastisk opløftende. Sommerkonserten i Amager Bio, Universal Daughter, Rådhuspladsen - Freedom to love. Koncerten for psykisk syge og pårørende, Dannerkoncerten for voldsramte kvinder og børn, Christiania film mod nedrivninger på voldene, Vadestedet ved Ribe for bevarelse af naturreservaterne, Brorsonkirken for de Irakiske flygtninge og foran den Israelske ambassade.mod massakrene mod palæstinenserne,Rådhuspladsen for vores plagede jord og klima, Valbyhallen for revolutionen i Sydamerika og mange, mange flere. Vi takker alle der var med for den kærlighed, positive energi, en samlet styrke der gør, at man ikke mister troen på, at vi kan skabe foranding, og at de fleste i den sidste ende vælger og elsker livet. Vi ønsker for os alle et stort, fantastisk, positivt, kærlighedsfuldt 2010. Vi glæder os til at være sammen igen, og ønsker kun at kunne spille, synge og danse med hele verden. Kig i turplanen på denne side - vi håber du har lyst til at spille, syn geog danse sammen med os.
LOVE
The Savage Rose


